Gæsteblog – Idas hverdag som fitness-student i Australien

Jeg har altid været en meget selvstændig og målrettet pige som elsker alt der har med træning at gøre, derfor var der nok ingen derhjemme  som blev overrasket da jeg pakkede mine ting og rejste til Australien direkte efter jeg blev student. Så hvordan kan en almindelig dag se ud her på Sunshine Coast?

Ved 06.30 ringer vækkeuret og jeg gør mig klar til en ny og lærerig dag.

07.50 sætter jeg mig på cyklen for at være i skole halv 9. Første lektion kan være ”Exercise Science”. Det er det sværeste, (men også absolut sjoveste) fag indtil videre, hvor vi lærer om alle kroppens knogler, muskler og hvor de sidder sammen, hvordan hjertet er opbygget og fungere, samt meget mere.

Lektionen er tre timer lang. De første to timer går mest med at lytte til lærerens forelæsning. Den sidste time er mere praktisk hvor vi går igennem alt vi har lært mundtligt sammen med læreren, for at sikre at vi har forstået alt og at vi kan lære endnu mere.

Så venter frokosten, som for mig består af min medbragte madkasse, som er fyldt med en masse lækkert. Hvis man vil købe mad i skolens kantine kan man det, men som studerende med en begrænset økonomi, foretrækker jeg at holde lidt på pengene og lave min egen mad (det bliver desuden så meget bedre).

Efter frokosten kan vi have ”Client Orientation and Screening” hvor vi lærer hvordan man laver forskellige test og udfordringer på sine klienter inden man begynder at træne med dem. Vi lærer også at måle på klientens udvikling og hvad man behøver arbejde endnu mere på.

I øjeblikket har vi bare to lektioner om dagen, hvis jeg ikke har noget ”Work Experience” (praktik) i skolens fitnesscenter cykler jeg normalt hjem, og får mig et lille mellemmåltid, inden jeg går i fitnesscenteret på University of the Sunshine Coast, som ligger lige ved UniCentral hvor vi bor. Der træner jeg teknik i øvelser som vi skal kunne i faget ”Gym Instructor” til dagen efter.

Inden jeg er hjemme derfra er det blevet mørkt over Sunshine Coast. Når jeg kommer hjem venter der aftensmad og lektier. Derefter er det tid til en kop te og lidt hygge, sammen med de piger jeg bruger mest tid med, inden vi går i seng.

Omkring 21.30 slukker jeg lampen, og trækker tæpper over hovedet for at sove godt og være klar til dagen efter.

Hvis I får chancen for at tage på sådan en rejse, så TAG DEN! Den erfaring man får under sit udlandsophold er virkelig guld værd, og jeg kan allerede mærke hvor meget jeg er vokset person, selvom det til tider er en kæmpe udfordring. Men som min lærer engang sagde: ”How can you grow if life doesn’t challenge you?”

 

Vil du vide mere?
Bestil en gratis studievejledning
Læs mere om TAFE Queensland East Coast
Læs  Idas egen blog

Admin Ida Kluft
Ida

Ida flyttede til Sunshine Coast for at studere fitness i juli 2015. Hun har altid været interesseret i træning og sundhed og beskriver sig selv som en pige der ved hvad hun vil.

Hør nærmere

Vil du vide mere om udlandsstudier med IBS?

Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig. Du er meget velkommen til at stille specifikke spørgsmål, som du vil have svar på. Vi ser frem mod at høre fra dig!

Bestil information

Vil du have tilsendt information?

Her kan du bestille gratis information om udlandsstudier. Tag dig god tid til at læse det igennem hvor og hvornår du vil.