Q&A med Fitnesstudenten Emma

Fitnessuddannelsen på Sunshine Coast i Australien er en af vores mest populære. Spørgsmål om PT licens (personlig træner licensen) og uddannelsen kommer ofte, så for at hjælpe dig med svarene har vi hentet hjælp hos den tidligere fitnessstudent, Emma Adamson, under en gang Q & A. Læs hendes svar her:

Q: Bliver man en kvalificeret personlig træner efter uddannelsen i fitness? A: Ja, du bliver en kvalificeret personlig træner hvis du klarer uddannelsen. Efter studierne får du et diplom som du kan fremvise.

Q: Hvordan gør man for at få selve licensen? Har du søgt om den? A: Diplomet får du om du bliver godkendt og færdigør studierne. Det er ikke noget jeg har ansøgt om, jeg fik det da jeg var færdig. Skolen hjælper dig hvis der er noget og du får forskellige diplomer hvis du vælger at kvalificerer dig som instruktør.

Q: Har skolen hjulpet dig med at få licensen? Koster det noget at anvende den her hjemme? A: Skolen hjælper dig og siger hvad du skal gøre for at få licensen. Du kan vælge at få licens som instruktør indenfor grupper, vand og boksning. Dette indgår i kurset og når du har gennemgået de praktiske prøver, så får du et diplom. Jeg fik også licens som pilates-instruktør, som man også kan tage, det koster bare ekstra. Alle diplomer og licenser er godkendte i Sverige.

Q: Får man andre certifikater med sig fra uddannelsen? A: Man får et diplom, hvor der står man er blevet godkendt. Hvis du vælger at blive instruktør, får du også et diplom for det.

Q: Har du fået job hjemme i Sverige efter uddannelsen? Ved du om dine venner også har fået job? A: Jeg har lige fået job som personlig træner i SATS i Stockholm. Det er rigtigt sjovt og spændende. Uddannelsen er unik eftersom den er på et år. Det er meget positivt når du søger job i Sverige. At være personlig træner og søge job som det er meget populært lige nu, så man skal kæmpe og vise man virkelig vil have jobbet. Uddannelsen er en rigtigt god grunduddannelse og de fleste af mine venner har fået job indenfor træning og helse.

Q: Hvor mange par træningssko behøver man have med sig? A: Jeg gik konstant i træningstøj, eftersom vi havde meget praktisk i skolen. Jeg havde et par løbesko og et par sko jeg kunne have på i skolen. Men jeg vil anbefale at have 3 par træningssko med.

Q: Træner man hver dag? A: Nej man træner ikke hver dag. Kroppen har også brug for at hvile sig, hvilket er en af de første ting man lærer på uddannelsen. Kroppen skal restituere, det gør den når du hviler, det er der du opbygger dine muskler. Hvis du ved at du skal træne i skolen, skal du planlægge din egen træning efter det, så du får mest ud af det. Gennem det første halve år er der en del praktiske lektioner i skolen hvor man gennemgår øvelser som man skal lave med sine kunder. Under diplomdelen (det sidste halve år) bliver det mere teoretisk, men man skal stadig være forberedt på at træne eller teste forskellige ting i skoletiden.

Q: Hvor mange måltider spiser man under en hel dag i skolen? A: Mad er meget individuelt og kommer helt an på hvordan du arrangerer din kost. Du skal regne med at være i skolen fra 9-17, så frokost og et mellemmåltid var jeg næsten altid nødt til at have med mig. Nogle spiser morgenmad når de kommer til skolen, så bliver det til 3 måltider. Der findes også en kantine med mulighed for at købe mad, det er dog ganske dyrt og udvalget er ikke så stort.

Q: Havde du et sjovt praktikophold? A: Jeg fik æren af at tage til Fraser Island i en uges tid. Der arbejdede jeg mest med børn, hvilket måske ikke var det mest relevante praktikophold hvis man vil få fitness-erfaring, men det fik jeg alligevel, så det var rigtigt sjovt at se øen. Jeg havde det rigtigt sjovt med mine venner.

Q: Hvilke typer kunder havde du? A: Gennem det første halve år havde vi en ”older adult” altså en person som var over 60 år. Det var utroligt inspirerende og klienterne kunne variere fra at være friske og løbe til at have forskellige sygdomme og ikke kunne gå. Jeg fik også en ”work-fit-klient” som var mellem 20 og 50 år, som jeg arbejdede med i eller udenfor fitnesscenteret. Din første kunde får du efter 8 uger. Lærerne er der altid til at hjælpe og du får rigtigt god erfaring. I løbet af det sidste halve år har man en ”atlet-” en ”cardio-” og en ”metabolic-kunde”. Når du læser om forskellig medicin og sygdomme får du også kunder som har disse sygdomme og lærer hvordan du skal træne dem. En kunde med højt blodtryk, skal f.eks. undgå at lave statiske øvelser og øvelser over hovedet.

Q: Hvad synes du har været det bedste med uddannelsen i fitness? A: At man møder en anden kultur og får en fantastisk grunduddannelse indenfor træning og helse. Du får en bred grundviden da man læser om kost, anatomi, markedsføring og en masse mere. Du bliver forberedt på hvordan det fungere når du læser til personlig træner. Da det er en meget praktisk uddannelse gør det at du føler dig klar til et job.

Q: Hvad du har lært mest om under uddannelsen? A: At tro på mig selv og at man skal turde prøve for at lykkes.

Vil du også studere fitness i Australien? Nu ved du hvordan et skoleophold er, hvordan du på bedste vis tilrettelægger din træning og hvor mange sko du behøver at pakke. Det eneste du behøver at gøre nu er at sende din ansøgning. Vi hjælper dig med at komme i gang!

Kontakt os
Bestil en gratis studievejledning
Skriv os dine spørgsmål
Ring til os på 88 51 01 15

Læs mere
Sport Development (Fitness,) TAFE Queensland East Coast

Malin Bergström
Malin

Hør nærmere

Vil du vide mere om udlandsstudier med IBS?

Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig. Du er meget velkommen til at stille specifikke spørgsmål, som du vil have svar på. Vi ser frem mod at høre fra dig!

Bestil information

Vil du have tilsendt information?

Her kan du bestille gratis information om udlandsstudier. Tag dig god tid til at læse det igennem hvor og hvornår du vil.